Rødding Brugsforening
50 Aars-Jubilæum – 1904-1954
Redigeret af Bibliotekar Peter Frank
Rødding Brugsforening 1904—1954
Rødding gamle Brugsforening ca.1954
Aarene fra Aarhundredskiftet og op til den første Verdenskrig var paa mange folkelige og kulturelle Omraader en Nybrudstid og Frem-gangstid for dansk Erhvervsliv og især da for Landbruget. Et betydeligt Opdyrkningsarbejde med at forvandle Heder og Kær til Ager og Eng, Plantning, Mergling og Udstykning skabte Muligheder for mange flere Landbohjem, i Særdeleshed i de jyske Sogne. Avlen paa Markerne og Tallet paa Husdyr steg stærkt, og det gammeldags Landbohjem ændres fra at have været omtrent selvforsørgende med sine egne Produkter til nu at producere Smør og Flæsk, Æg og Slagtekvæg til Storeksport. Man faar da Brug for mange fremmede Varer i Bedriften: udenlandsk Korn og Foderstoffer, Kunstgødning og Maskiner, og køber adskillige fremmede »Kolonialvarer« samt en stigende Mængde Manufaktur- og Isenkramvarer til Familiens og Husholdningens Behov. Man gaar mere og mere over til »Pengeøkonomi« i Landbohjemmet, Salget af egne Varer stiger fra Aar til Aar, og man køber ind igen for den stigende Pengemængde. Det er den samfundsøkonomiske Form, vi stadig lever under, der for Alvor sætter ind ved det tyvende Aarhundredes Begyndelse.Og i dette økonomiske Fremgangsarbejde blev Andelsbevægelsen en stor Støtte for Landbostanden. Der stiftes en Række Foreninger: Landbo- og Husmandsforeninger, Plantnings- og Kvægavlsforeninger, Kontrolforeninger og Mergelselskaber, og Andelsforeninger af mange Arter skyder op i næsten hver større Landsby. De fleste Andelsmejerier var allerede bygget, således i Rødding 1887. — Men en stor Støtte for Foreninger med Andels-Indkøb som Opgave var de store Landssammenslutninger, der stiftedes umiddelbart før Aarhundredskiftet, saaledes »Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger« i 1896, »Jydsk Andels Foderstofforretning« i 1898 og »Dansk Andels Gødningsforretning«i 1901, for blot at nævne nogle, der har direkte Tilknytning til Brugsforeningsbevægelsen. Denne Udvikling tager særlig Fart efter det berømte politiske »Systemskifte« i 1901, da Bonden og Landsbylæreren med det første Venstreministerium tog Sæde i Kongens Raad, og et folkeligt Flertal i Rigsdagen begyndte at forme Love, der for Alvor gav Frihed og Albuerum for den jævne Mand til selv at skabe Rammerne om sin Tilværelse. Der voksede frem med Andelsbevægelsen, hvor den jævne Mand lærte Organisationens og Selvstyrets Kunst i Praksis, en Tro paa, at Landbrugets Folk nu var myndige nok til at tage Deres egne økonomiske og kulturelle Opgaver op paa egen Haand — uden at være afhængige af Embedsmændenene og Købstædernes Handelsstand, som det tidligere havde været Bondestandens Kaar gennem Aarhundreder. — Kom der end »knappe Tider« i nogle Aar efter Aarhundredskiftet, groede det saa meget stærkere paa Andelsbevægelsens Ager, det gav øget Styrke at kunne løfte i Flok. I Femaaret 1900-05 stiftedes næsten halvtredje Hundrede Brugsforeninger Landet over, flere end i noget tidligere Femaar — og blandt disse var ogsaa Rødding Brugsforening ved Viborg.
Foreningens Start og første beskedne Aar
Ved den første Generalforsamling den 8. Januar 1904 blev der vedtaget en udførlig Vedtægt for Foreningen — med 34 Paragraffer, der klart fastsatte Opgaven: »Foreningens Formaal er ved Fællesindkøb at forskaffe sine Medlemmer gode og uforfalskede Varer til den billigere Pris, der kan haves ved Indkøb i store Partier«. Ligeledes en Række klare Vedtagelser om Tilvejebringelse af Bygning og Driftskapital, og hele Foreningens Styrelse og Drift. Til første Bestyrelse valgtes:Gaardejer Søren Andersen, Batum.Gaardejer Hans Nymann, Rødding.Lærer Kjeld Jensen, Ingstrup.Gaardejer Hans Peder Madsen, Batum.Gaardejer Anders Jensen, Rødding.Gaardejer Laust Chr. Jakobsen, Ingstrup.Gaardejer Niels Christensen (Kjeldsen), Kokholm. Senere valgtes yderligere to Bestyrelsesmedlemmer til at være med under foreningens Byggeri, nemlig:Gaardejer Peder Thorup, Rødding.Gaardejer Niels P. Bach, Rødding. Til første Revisorer valgtes:P. Henneberg, Rødding.Niels Andersen, Batum.Lærer Kjeld Jensen, Ingstrup, valgtes til Formand og endvidere som »Forretningsfører« til sammen med Uddeleren at foretage Vareindkøbet.Opførelse af Bygning for Brugsforeningen blev anslaaet til at koste ca. 7.000 Kr. En Byggegrund blev købt af Gaardejer Chr. Jepsen, Rødding.
Hans Nymann Et Byggeudvalg rejste ud for at se paa andre Brugsforeninger. Bestyrelsen købte selv Sten, Tømmer og andre Byggematerialer. Murerarbejdet udførtes af Jens Chr. Christensen i Ingstrup og Niels Chr. Pedersen i Ørum, Tømrer- og Snedkerarbejdet af Chr. Henriksen i Skals. – Kørsel af Varer fra Viborg overdroges til JV. P. Christiansen, Batum, for 15 Øre pr. 100 Pund, medens Laurits Ottosen skulle køre Foderstoffer og andre Grovvarer for 13 Øre pr. 100 Pund. — Pengene havde større Købeevne i disse Tider! Til Uddeler antoges Michael Kvorning, Løvel, og Butikken aabnedes 15. September 1904. Omsætningen første Aar var paa ca. 60.000 Kr., og Netto-Overskuddet 909 Kr. Uddeler Kvorning flyttede desværre efter et Aars Forløb til en anden Brugsforening, og i Rødding kommer man nu ud for ret hyppige Uddelerskifter: Jens Michael Andersen fra Haubro er Uddeler fra 1905 til 1909, derefter Cenius Nielsen fra Sejerslev paa Mors indtil 1913, hvilket Aar Konrad Klausen fra Løgstrup overtager den daglige Ledelse. Foreningen indmelder sig naturligvis straks i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, og senere i Jydsk Andels Foderstofforretning og Dansk Andels Gødningsforretning. Ligeledes var man i Rødding med til at rejse Dansk Andels Cementfabrik og senere Andelsbanken. Og i 1908 oprettes en Indlaansafdeling for Brugsforeningernes Medlemmer, der ved 25 Aars Forløb i 1929 ses at have ca. 45.000 Kr. indestaaende i Foreningens »Sparekasse«. De smaa Fremskridt noterer Udviklingen: 1907 faar Foreningen indlagt Telefon, 1909 maa man købe en Byggegrund af Kr. Jepsen for 450 Kr. til Bygning af ny Stald, saa Pakhuset kan faa en tilsvarende Udvidelse. Og i 1912 bliver der indlagt Petroleumstank ved Brugsforeningen. I det hele taget er der Tegn paa jævn Fremgang i Foreningens Virksomhed indtil første Verdenskrig, der indlægges 1914 i Stedet for Hestegang til Drivkraft af Kageknuser en Petroleumsmotor, der ogsaa driver Kværn. Og der indrettes et særligt Lagerrum paa Loftet til Manufaktur. Omsætningen i Grovvarer er allerede i Løbet af en halv Snes Aar saa betydelig, at den langt overstiger Omsætningen i Butikken — men er ogsaa samtidig Aarsag til Bestyrelsens stadige Bekymringer for Foreningens Likviditet.
Fra første til anden Verdenskrig
Konrad KlausenI Uddeler Konrad Klausen havde Brugsforeningen faaet en lovende Leder. Det er ham, der faar Foderstofhandelen »mekaniseret«, de aarlige Dividende-Procenter stiger fra hans Tiltrædelse og til Krigens Slutning med det dobbelte — fra 5 til 10 Procent. Omsætningen var i 1917 steget til ialt godt 236.000 Kr., vel at mærke før den egentlige Dyrtid med Vareknaphed satte ind. Der er i dette Aar Planer fremme om Udvidelser af Bygningerne, men de bliver forkastet — man har ængstet sig for den kommende Dyrtid. Om Vareknapheden hører vi kun lidet fra den gamle Protokol, men i det tidlige Foraar 1918 er den aktuel ved Generalforsamlingen: »Formanden gav en Beretning om Driften i det svundne Aar og omtalte det vanskelige ved at skaffe Varer, men haabede nu, da Freden nok var nær, at det ville blive lettere herefter.« Desværre varede det endnu et Aarstid med Krigen, og et til, før de første dyre og sjældne Kolonialvarer kom igen, og Dyrtiden satte ind for Alvor. Det var de mange »Enkrone-sedler«s Tid, som de ældre husker alt for godt. Desværre dør Uddeler Klausen i Foraaret 1919 af den farlige »Spanske Syge«, og hans Minde hædres ved Generalforsamlingen. Hans unge Enke, Nikoline Klausen, fører hans Arbejde videre til Maj 1920, da hendes betroede Bestyrer, Frederik Andreasen, ansættes som Uddeler, og nu føres Foreningen ind i sikre og støtte Baner, der har præget den til 50 Aars Jubilæet i Dag. Ogsaa Formænd og Bestyrelsesmedlemmer skiftede i de første Aartier. Lærer Poul Krogsgaard, Ingstrup, overtog Formandsposten ved Lærer Kjeld Jensens Bortrejse; men 1910 vælges Gaardejer Laurits Nymann til Formand og Regnskabsfører, og han bestrider begge Posterne til 1922, da han afgiver Formandsskabet, men fortsætter som Regnskabsfører til 1934 og igen senere efter en Afbrydelse fra 1939 til Jubilæet, saa han er den Tillidsmand, der har siddet i Ledelsen i den længste Aarrække. Formandsposten overtoges efter Nymann af Husmand Ferdinand Gravgaard, der afløses 1924 af Gaardejer Elias Hansen, der igen efterfulgtes 1926 af Gaardejer Hans Nymann, og denne 1929 af Gaardejer Søren Møller; 1933 afløses Møller af Gaardejer Harald Villumsen, der har været Formand uafbrudt siden og altsaa har haft den længste Formandsperiode i 50-Aaret.
Frederik Andreasen Tyvernes Begyndelse prægedes af Dyrtid, selv om Formanden, Laurits Nymann, i 1921 i sin aarlige Beretning udtalte, at Priserne sikkert havde kulmineret paa alle Varer, men Erfaringen har belært os om, at vi staar os bedst ved at handle hos »Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger«. — Ligeledes tør man sige, at de svære Aar for Landbruget i 1930’erne viste, at de store Centralforeninger var Brugsforeninger og Foderstofforeninger en god Støtte ved deres store og økonomiske Indkøb. I 1922 sker der igen en »teknisk Revolution« i Foreningen, idet Petro-leumsmotoren i Pakhuset bliver skiftet ud med elektrisk Kraft. Alene i Aaret 1924 stiger Omsætningen med ialt 40.000 Kr., og to Aar senere maa man skride til en Udvidelse af Pakhuset. Anders Bach faar Arbejdet overdraget for 1825 Kr. At Prisniveauet nu er et andet end i 1904 ses af, at Vognmand Holm skal have 50 Øre pr. 100 kg for at køre Varer fra Viborg og Alfred Sørensen endog 90 Øre for Kørsel fra Rindsholm. Men i Jubi-læumsaaret 1929 naar Omsætningen ogsaa op paa nær 400.000 Kr.De 25 Aar festligholdes ved et Kaffebord ved Generalforsamlingen, og Formanden, Søren Møller, mindes Foreningens Indsats i det svundne Aare-maal. Næste Aar staar i Ejendomshandelens Tegn, idet Foreningen erhverver en betydelig Byggegrund af Gaardejer Laurits Nymann »med samt det søndre Hus« af hans gamle Gaard. Det gamle Stuehus lejes i nogle Aar ud i to Lejligheder for 17 og 18 Kr. pr. Maaned plus en Krone for Lys! Det var vist noget ret sjældent i Brugsforeningernes Historie, at en Brugsforening havde Hus til Udleje. At det ogsaa indvirkede paa hele Byens Udseende, kan vi læse af Protokollen for 1933, den 12. Juni: »Man besaa Foreningens Ejendom, Laurits Nymanns forhenværende Have og det gamle Stuehus, og enedes om, at hele Parcellen skulle brakkes og Udhuset brækkes ned. Arbejdet hermed vil blive udbudt til hvem, der har Lyst, ved et Opslag i Butikken! — Det vedtoges at lade Træerne langs Vejen ned til det gamle Stuehus rydde op, og sende Andragende til Sogneraadet om at lade sætte Kantsten langs Vejen. Brugsforeningen vil derefter anlægge en Gangsti langs Vejen for at fremme Færdselsforholdenes Karakter i heldig Retning!« — Brugsforeningen har saaledes været med til at forme Bybilledet og sikre sig Plads for et kommende Nybyggeri.Allerede 1925 indmeldte Foreningen sig i F. D. B.s Revisionsafdeling, og Kredsrevisor Niels Jensen, Fredsø, har udført et meget paaskønnelses-værdigt Arbejde, saa hans Besøg altid har været til Støtte og Vejledning for Bestyrelsen.
Fra anden Verdenskrig til Jubilæet
Søren MøllerAf smaa kulturelle Fremskridt bør nævnes, at man lige fra Starten bestiller »Brugsforenings-Bladet«, der begyndte i 1928, og gør Generalforsamlingerne mere interessante og hyggelige ved Foredrag, Film og fælles Kaffebord. — Og Byggeplanerne svirrer stadig i Luften, selv om man i 1934 nøjes med at lægge Pandeplader paa de gamle Bygninger. To Aar efter rejser Bestyrelsen ud for at se paa nye Brugsforeninger, men et Forslag med Tegninger stemmes ned. Ligeledes et Forslag om at skille Butiks-og Grovvarer ad i to Foreninger. Men af reelle Fremskridt sker der dog det fra 1937, at Uddeler Andreasen en Gang ugentlig kører »Kolonial« ud til Medlemmerne, og Vognmand Ottosen Foderstoffer. Endnu vigtigere var Oprettelsen af »Medlemmernes Andelskonto« fra 1940, der henlægger 2 Procent af hvert Medlems Køb hvert Aar, som man igen faar udbetalt efter 10 Aars Forløb — og saaledes skaber Foreningen en stabil Driftskapital til fælles bedste. – Den anden Verdenskrig blev jo med Hensyn til Vareknaphed, Rationeringskort og Reguleringer sværere end den første. Formanden, Harald Villumsen, udtaler ved Generalforsamlingen i 1943: »Med Hensyn til Forsyningen af Kunstgødning i indeværende Aar gør Krigsforholdene efterhaanden Fragtfarten her til Landet meget vanskelig, saa Fordelingen til Medlemmerne maa ske i samme Forhold, som Raterne bliver tildelt Brugsforeningen!« — Og da Brugsforeningen kunde holde 40 Aars Jubilæum i Efteraaret 1944, vedtog man »paa Grund af de usikre og alvorlige Forhold her i Landet at udsætte Festligholdelsen til bedre Tider!« – Jubilæet fejredes dog ved Generalforsamlingen den 1. Marts 1945, hvor F. D. B.s Repræsentant, Gaardejer Carl Christensen, Vium, talte.
Harald Willumsen Af smaa Begivenheder i Efterkrigsaarene bør nævnes, at Foreningen i 1948 udlejer en Grund paa 25 Aar til »Rødding Fryseboksanlæg«, at man i 1952 anskaffer ny elektrisk Kaffemølle, et Anlæg paa 5.355 Kr. – eller op mod den Sum, Foreningens første Bygning kostede at opføre! Man regner med større Penge i Dag! – Og 1953 solgte man Laurits Nymanns gamle Stuehus til Niels Thestrup til Nedbrydning. »Alle Materialer skal være fjernet og Pladsen planeret inden 1. Marts 1954!« Men af større Begivenheder bør nævnes, at Foreningens Omsætning steg fra 245.000 Kr. i 1945 til 1.015.000 – langt over en Million – i 1953. Og medens man begyndte med Laan og Gæld i 1904, har man nu investeret over en kvart Million Kroner i Bygninger, Anlæg, Reservefonds og Varelagre. Det vil være svært at opgøre den samlede Omsætning i de 50 Aar, fordi alle Regnskaber ikke er til Stede. Men den har i de sidste 25 Aar været over IOV2 Million Kr. og Netto-Overskuddet i samme Aaremaal ca. 400.000 Kr. Brugsforeningen er — ved Siden af Andelsmejeriet — blevet en dominerende Faktor i Sognets økonomiske Liv. Et Resultat af Tankerne om »den folkestyrede Økonomi«, der dæmrede hos Pionererne ved Aarhun-dredskiftet. Den er i Rækken af andre Andelsforeninger et Stykke økonomisk Demokrati af overmaade Vigtighed for Sognet i Dag, som de ældre paaskønner, og som de unge maa lære at forstaa Værdien af, naar de skal arve Ansvaret!
Tillidsmænd og Uddelere gennem 50 Aar
Første Bestyrelse 1904:
Lærer Kjeld Jensen, Ingstrup, Formand.
Gaardejer Søren Andersen, Batum, Næstformand.
Gaardejer Laust Chr. Jakobsen, Ingstrup, Kasserer.
Gaardejer Hans Nymann, Rødding.
Gaardejer Hans Peder Madsen, Batum.
Gaardejer Anders Jensen, Rødding.
Gaardejer Niels Christensen (Kjeldsen), Kokholm.
Gaardejer Peder Thorup, Rødding.
Gaardejer Niels P. Bach, Rødding.
Formænd:
Lærer Kjeld Jensen 1904-1907
Lærer Poul Krogsgaard 1907-1910
Gaardejer Laurits Nymann 1910-1922
Husmand Ferdinand Gravgaard 1922-1924
Gaardejer Elias Hansen 1924-1926
Gaardejer Hans Nymann 1926-1929
Gaardejer Søren Møller 1929-1933
Gaardejer Harald Villumsen 1933-
Regnskabsførere:
Lærer Kjeld Jensen 1904—1907
Lærer Poul Krogsgaard 1907-1910
Gaardejer Laurits Nymann 1910—1934
Gaardejer Harald Villumsen 1934-1939
Gaardejer Laurits Nymann 1939
Revisorer:
Lærer P. Henneberg, Rødding 1904-1909
Gaardejer Niels Andersen, Batum 1904-1911
Gaardejer Hans Nymann, Rødding 1909-1911
Gaardejer Peder Thorup, Rødding 1911-1924
Murermester Anders Bach, Batum 1924-1928
Mejeribestyrer Th. Hansen, Rødding 1911-1925
Lærer L. P. Jensen (Hjermov), Rødding 1925-1950
Lærer Christensen, Ingstrup 1928-1929
Mejeribestyrer Th. Hansen, Rødding 1929-1949
Sognefoged P. Andersen, Batum 1949-
Mejeribestyrer H. Haugaard, Rødding 1950-
Nuværende Bestyrelse:
Gaardejer Harald Villumsen, Batum, Formand og Kasserer.
Gårdejer Peter Giversen, Sødal, Næstformand.
Rentier Laurits Nymann, Rødding, Regnskabsfører.
Gaardejer Niels Svendsen, Kokholm.
Boelsmand Chr. Madsen, Batum.
Gaardejer Majner Jensen, Rødding.
Husmand Holger Bay, Ingstrup.
Uddelere:
Michael Kvorning, Løvel 1904-1905
Jens Michael Andersen, Haubro 1905-1909
Cenius Nielsen, Sejerslev 1909-1913
Konrad Klausen, Løgstrup 1913—1919
Nikoline Klausen, Rødding 1919—1920
Frederik Andreasen, Rødding 1920-